Se, hvilken morgenstund,
solen er rød og rund,
Nina er gået i bad,
og jeg spiser ostemad.
Livet er ikke det værste man har,
og om lidt er kaffen klar.
 
Blomsterne blomstrer op,
der går en edderkop,
fuglene flyver i flok,
når de er mange nok.
Lykken er ikke det værste man har,
og om lidt er kaffen klar.
 
Græsset er grønt og vådt,
og bierne de har det godt,
lungerne frådser i luft,
ah, hvilken snerleduft.
Glæden er ikke det værste man har,
og om lidt er kaffen klar.
 
Sang under brusebad,
hun må vist være glad,
himlen er temmelig blå,
det kan jeg godt forstå.
Lykken er ikke det værste man har,
og om lidt er kaffen klar.
 
Nu kommer Nina ud,
nøgen og fugtig hud,
kysser mig kærligt og går
ind for at red’ sit hår.
Livet er ikke det værste man har,
og om lidt er kaffen klar.