Fortvivl ej – her kan du med sikkerhed finde, hvad du søger! Uanset om du mangler lidt historisk info om de gamle julesange, eller om du er på udkig efter melodien til den julesang, som du altid sang hos bedstemor, så kan du med sindsro læse videre her.

Forskel mellem en julesang og julesalme

Ifølge hjemmesiden sproget.dk kan man definere en “julesang” således:

  • “En sang med en (verdslig) tekst, der handler om julen”.
  • Det modsatte til en julesang er en julesalme, der ifølge selv samme hjemmeside defineres som: en salme med en tekst, der handler om julen som kristen højtid.”

Forskellen på en julesang og en julesalme er altså, at julesalmen indeholder kristne budskaber, men at julesangen ikke nødvendigvis gør det. At teksten i en julesang kan være “verdslig”, betyder nemlig med andre ord, at den kan være ikke-religiøs. Danskerne er generelt meget verdslige i deres tilgang til mange ting – også julen – så julesange er yderst populære alternativer til de klassiske julesalmer.

Kendte, danske julesange

Højt fra træets grønne top

De fleste danskere har nok prøvet at skråle med på “Højt fra træets grønne top” på vej rundt om det famøse, grønne træ. Sangen blev skrevet af digteren og telegrafdirektøren Peder Christian Frederik Faber, eller i folkemunde bare kaldet Peter Faber. Teksten blev digtet i anledning af Familien Fabers juleaften i 1847, men den udkom først året efter i 1848. Musikken er komponeret af Emil Horneman. Alle personerne i “Højt fra træets grønne top” har eksisteret i virkeligheden, hvilket man har fundet bevis for i gamle kirkebøger.

Sikken voldsom trængsel og alarm

Duoen Faber og Horneman står også bag den populære julesang “Sikken voldsom trængsel og alarm”, der ligeledes stammer fra 1848. Her nævnes Gud dog et par gange, men de religiøse undertoner i sangen er til at overse. Det er først og fremmest julehyggen, julemaden og den herlige julestemning, der er i centrum. Altså en vaskeægte julesang!

På loftet sidder nissen

En anden juleklassiker, især hvis man har små børn er “På loftet sidder nissen (med sin julegrød)”. Teksten er skrevet af den norske forfatter og lærer Margrethe Munthe, og Otto Teich har skrevet melodien. Sangen, der handler om nissefars problemer med en flok nævenyttige, grødsultne rotter, så første gang dagens lys i bogen “Saa leker vi litt! Sang- og Gymnastikleker”, som blev udgivet i 1911. Oprindeligt var titlen bare “Nissen og rotterne”, og den betegnes ofte som den første ikke-religiøse julesang.

Juletræet med sin pynt

En lidt nyere julesang er “Juletræet med sin pynt”, der oprindeligt var et digt. Teksten blev skrevet i 1939 af den danske forfatter og maler Mogens Lorentzen. Melodi stod den norskfødte pianist og komponist Egil Harder for i 1940. Sangen handler om det smukke, mystiske juletræ i al sin glans.

Download en god julesang herDownload melodier til julesange

Mangler du melodien til en bestemt julesang, eller er teksten til din egen julefavorit gået i glemmebogen? Du kan finde begge dele her ganske gratis!

Savner du mere end bare en julesang?

Hvis julesange ikke er nok, kan du finde fødselsdagsange, festsange og meget mere på disse undersider: