Hvordan er det nu, at tredje linje i fjerde vers af “Højt fra træets grønne top” er? Og hvor mange vers er det nu lige, at der er i visen om den tapre “Tordenskjold”?

Uanset hvilke sangtekster du er på udkig efter, kan du være næsten sikker på at finde dem her på siden, og du kan oven i købet få adgang til melodierne også – helt gratis!

Syng med på den enkelte sangtekst eller udprint den her fra siden!

Hele 3 ting på én gang

Du kender sikkert scenariet: Du mangler den fulde sangtekst til din yndlingssang, eller også kan du simpelthen ikke opdrive melodien til den sang, som du vil synge til din bedste vens bryllup. Eller måske savner du bare inspiration til et festligt indslag til julefesten, børnefødselsdagen eller noget helt tredje. Du har været Google og “De små synger” igennem adskillige gange efter sangtekster uden held, og du er på nippet til at opgive og bare synge en improviseret og jammerlig a capella-udgave af “Lille Peter Edderkop”.

Men dine trængsler er slut! Her er det hele samlet på ét sted, og det er oven i købet sorteret efter emner, så du nemt og hurtigt kan finde lige præcis dét, du søger. Her kan du få hele tre ting på én gang: Sangtekster, melodier og masser af idéer til sange og musikalske indslag til den næste store fest. Det lyder som et rent Kinder-eventyr – og så er det endda helt gratis!

Den originale sangtekst

Her finder du sangtekster til en lang række populære sange til både jul, fest og fødselsdag, ligesom du kan (gen)finde nostalgien fra de gamle børnesange. Du kan også finde teksterne fra en hel del udødelige hits fra eksempelvis Kim Larsen og Shubidua.

Når du har fundet den tekst, du leder efter, kan du nemt og hurtigt få adgang til melodien også. Du kan enten afspille den direkte fra siden ved at bruge online-afspilleren, eller du kan downloade den ganske gratis i en midi-klaverudgave.

På mange af undersiderne kan du tilmed få lidt historisk baggrund om netop den type sange eller det band, som undersiden handler om. Hvad er forskellen på en julesang og en julesalme, og hvordan er en rigtig god festsang skruet sammen? Hvilke sange synger man normalt til fødselsdage? Hvem startede egentlig Shubidua, og hvornår er Kim Larsen født? Alt dette og meget mere kan du få svar på ved at klikke dig ind via menuen til højre.

Mere om sangtekster og melodier

  • Du kan få uddybet, hvad undersiderne hver især handler om, hvis du klikker her: Tekst og sang til enhver lejlighed.
  • Hvis du savner en introduktion til, hvordan du navigerer rundt på denne side, kan du læse mere her for at komme godt i gang med de musikalske glæder: Find melodien – hent gratis melodier.
  • Melodierne til alle sangene her på siden kan du downloade som midifiler, så du både har melodi og sangtekst ved hånden. Men hvad er egentlig en midifil for en størrelse? Læs mere om det her: Midifiler – hvad er en midifil?